Aktivitetsforslag
Her kan du finde en række forslag til aktiviteter, du kan lave på Himmeriggården.
Nogle af eksemplerne er mest for spejdere og andre, der laver oplevelsesorienterede naturaktiviteter, andre eksempler er mest for børnehaver eller skoleklasser enten på oplevelsestur eller fx i forbindelse med ”ud af huset” undervisning.
Se desuden links til foreninger, institutioner mv., der har lagt aktivitetsforslag på deres hjemmeside. |
|
| |
|
|
|
Vores nabo har heste og tilbyder at ride en tur forbi Himmeriggården og vise hestene frem efter aftale.
Hvis du er interesseret i en hestesnak, så ring til Simon (40175040), som vil formidle en aftale.
|
Aktiviteter i og med vand
Der er en sø, vandhuller samt vandløb
- Fang smådyr den nærtliggende sø og kig på dem i en bakke i værkstedet.
- Fang fisk. Der er karper i søen. De lader sig nemt fange, hvilket er en sikker succes sammen med børn. Rens fiskene og steg dem over bål.
- Lav flåder af dunke/granris/rafter/presenning eller andet. Når man er derude kunne man jo lave sigtbarhedsmålinger og tage vandprøver fra forskellige dybder. Byg sigteskiver og vandprøvetagere.
- På den ene bred af søen græsser kreaturer. Den anden bred er ugræsset. Det kunne give basis for en snak om plantesamfund, næringsstoffer og forurening.
- Søen huser et væld af padder. Fang haletusser og lad dem vokse.
- Brobygning over vandløbet. Kan kombineres med ”kapsejlads” med strømmen.
- Fang smådyr i vandløbet og sammenlign dem med dem fra søen (tilpasset høj og lav iltindhold).
|
|
Aktiviteter på land
Fx skov, mark og eng
- I skovområdet vokser en lang række træarter. Gå en tur og se på træerne. Med tilladelse fra skovfogeden, kan man måske få lov til at tage en ”prøve” af træerne med hjem til nærmere undersøgelse. Undersøg fx massefylden af de forskellige træarter.
- Pluk forskellige kviste med blade og nåle og lav en ”træartsplanke”.
- Besøg landbrug og gartnerier i nærheden af gården.
- Se på landskabsforvaltning, landbrug, skovrejsning, højspændingsledninger, motorveje, bynær natur.
- Mål området op og lav et kort eller et terrænbord.
- Planlæg et rafte-byggeprojekt med en miniaturemodel og udfør derefter byggeriet. Lav fx en overnatningsplatform eller en borg.
- Byg fuglekasser eller pindsvinekasser.
- Hvem udtænker og bygger den bedste kastemaskine ?
|
|
Aktiviteter med luft
Der er åbent land og mørk nattehimmel
- Byg drager og udnyt vindene over det kuperede landskab
- Ravne, musvåger, tårnfalke, ugler, fasaner, spætmejser og mange andre fugle kan ses i området. Der kan arbejdes med fjer.
- Overnattende gæster kan udforske stjernehimlen. Lav en ”fælleskikkert”.
- Byg varmluftballoner.
- På engene omkring gården er der sommerfugle. Lav et net og fang dem.
- Hvem laver den flotteste vindmølle?
|
|
Aktiviteter med mad
Der er mange mulighed som: Naturens spisekammer, bål og brændekomfur
- Bål og snobrød eller pizza i jordovn.
- Pandekager på bålpladen, der hænger i et treben over bål.
- Samle brændenælder og lav suppe.
- Fang og tilbered fisk.
- Pluk æbler og pærer i de gamle træer og lav grød/marmelade på bål.
- Brugere, der kommer gentagne gange kan så og plante i jordlodder og følge planterne vækst. Ved modenhed høstes afgrøden og tilberedes over bål.
- Lav bål og bag indianske brød
- Køb hele friskslagtede høns eller kaniner og tilbered dem.
- Samle og tørre svampe.
|
|
Aktiviteter med håndværk
Der er arbejdsborde og værktøj
- Snit en mand, en ske, en paletkniv…. Intet er større succes end at snitte og snakke ved brændeovnen. Måske dufter der af kakao.
- I smedehjørnet kan alle lave primitive produkter og de mere tålmodige kan blandt meget andet lave knive.
- Pilefletning.
- Filtning.
- Gå på jagt efter de rette planter, svampe, frugter, laver, mosser osv. og farv uld.
- Lav genbrugspapir.
- Lav et skæfte til en købt knivklinge.
|
|
|